Frysehuset i moderne forskning

Frysehuse har udviklet sig meget, og de har i dag en større kapacitet end nogensinde før, samtidig med at de er meget mere energibesparende. Men frysehuse bruges til andet end bare den mad, du køber i supermarkedet. Forskningens verden bruger dem også, hvor de kan findes på universiteter og i medicinalindustrien.single-page-top2
Nedfrosne vævsprøver bliver brugt i både forskning og efterforskning, og for at sikre at de kan holde og samtidig holde på alle nødvendige oplysninger, er der et behov for frysehuse. Rigtig kolde frysehuse vel at mærke. Ned til -135 grader kolde frysehuse findes i Danmark, hvor især patologer kan få glæde af de lave temperaturer til deres forskning i blandt andet cancer. Heldigvis skal forskerne ikke arbejde i de koldeste områder, der alene benyttes til opbevaring af prøver, men de har muligheden for at arbejde i den del af frysehuset, der har en temperatur på -80 grader. Det er så koldt, at der kun kan arbejdes i et kvarter ad gangen, for ellers bliver det skadeligt. Det er stadig koldere, end der nogensinde er målt i naturen på jorden, men med rigtig påklædning – og her menes der også rigtig meget påklædning – og sikkerheden i, at der lige på den anden side af døren sidder en kollega, der har radiokontakt, så er det noget forskerne gerne gør for netop forskningens skyld.
Der er samtidig krav til ekstra lægetjek for de ansatte, så der er sikkerhed for, at de kan klare de lave temperaturer, for på universiteter er det som på alle andre arbejdspladser her i landet, at arbejdsforholdene skal være gode. Uanset om du arbejde med de typisk -5 til -30 grader, der er i et frysehus, hvor der opbevares fødevarer, eller om du i forskningens navn undersøger forskellige vævsprøver i -80 grader. I et frysehus skal der dog noget mindre tøj til, og det er ikke på samme måde forbundet med fare at bevæge sig derind i løbet af arbejdsdagen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *