Frysehusets historie gennem tiden

Frysehuse oplevede deres storhedstid fra 1940 og frem, hvor det også var private borgere, der benyttede dem. I et frysehus betalte du et fast årligt beløb, der så gav dig nha-thau-co-dien-lanhadgang til at have dine varer på frost i frysehuset. Betalingen fra medlemmerne sikrede, at elregningen og huslejen blev betalt, at bestyreren af frysehuset fik sin løn, og at det lån, der oftest var blevet optaget i forbindelse med byggeriet af selve frysehuset. Det var en tid, hvor de færreste havde frysemuligheder hjemme, noget som vi i dag stort set alle har, og med et fælles frysehus fik folk mulighed for at fryse deres varer ned.

Det var alle typer af varer, du havde mulighed for at fryse ned i det lokale frysehus, men typisk var det frugt, grønt, kød og fisk på helt samme måde, som det er i dag. På den måde kunne private fryse deres bær og så henkoge dem på et senere tidspunkt, hvor det passede dem bedre. De behøvede heller ikke at salte eller ryge alt deres kød i forbindelse med slagtning, for nu kunne de fryse kødet ned i stedet og dermed få fersk kød på middagsbordet meget oftere, end det tidligere var muligt.
Frysehuse for og af private gled dog ud i glemslen igen, og langt de fleste indstillede driften i løbet af 1970’erne, hvor flere og flere husholdninger fik frysere hjemme. Mange frysehuse lukkede helt, og nogle bygninger er revet ned, mens andre benyttes til helt andre formål i dag.
Men enkelte frysehuse overlevede, og der findes frysehuse i dag, der dog leverer deres service til professionelle indenfor dagligvare- og restaurationsbrancherne, hvor der fortsat er et behov for at kunne lagre større mængder af forskellige fødevarer, indtil der er brug for dem, og hvor forretningerne selv ikke har den nødvendige kapacitet til at kunne gøre det.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *